Drømmer du om et ledelsesrum, hvor du ikke står alene? Hvor sparring, fælles retning og fælles ansvar er omdrejningspunktet? Og kunne du tænke dig at blive en del af en organisation, der sætter både faglighed, trivsel og nærvær i borgerkontakten højt?
Så har du mulighed for at træde ind i et unikt ledelsesmakkerskab i Egedal Hjemme- og Sygeplejegruppe.
I Egedal Kommune investerer vi i fælles ledelse, fordi vi ved, at to stærke ledere skaber bedre løsninger end én. Med mindre ledelsesspænd får vi mere tid til nærværende ledelse – og med et tæt samarbejde om opgaverne styrker vi både kvaliteten og arbejdsmiljøet.
Som leder hos os bliver du derfor én af to ledere, der i fællesskab driver og udvikler vores tværfaglige teams.
Du bliver leder i en organisation i udvikling, hvor vi værner om kvalitet i plejen, et trygt arbejdsmiljø og gode relationer til borgere og pårørende. Du får både personaleansvar for egne medarbejdere – og delt ansvar for den samlede drift, udvikling og retning i tæt samarbejde med din ledermakker.
Du vil få en stor, varm og kompetent kollegagruppe omkring dig. Egedal Kommune består af 4 hjemme- og sygeplejegrupper, en tværgående sygeplejegruppe og en intern vikargruppe – alle klar til at byde dig velkommen.
Vi er ca. 55 dygtige og engagerede medarbejdere, der rummer både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, hjælpergrupper og ufaglærte. Vi er kendt for vores høje faglighed, stærke sammenhold og store omsorg for vores borgere. Mange af os har været her i mange år – og det er ikke uden grund.
Ansøgningsfrist: 28. december 2025
1. samtale: tirsdag d. 6. januar 2026 kl. 09.00–15.00
2. samtale: onsdag d. 14. januar 2026 kl. 13.00–16.00
Mellem samtalerne gennemføres en test.
Kontakt os gerne:
Leder af Egedalgruppen, Justyna Bienkowska, tlf. 21 64 00 68, mail: Justyna.Bienkowska@egekom.dk
Områdechef Britt Ekelund, tlf. 21 12 55 14, mail: Britt.Ekelund@egekom.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdssted:
Egedal Hjemme- og Sygeplejegruppe, Damgårdsparken 7B, 3660 Stenløse
Arbejdstid:
Fuldtid
Tiltrædelse:
1. Marts 2026 eller efter aftale