Vil du være vores nye pædagog – og elsker du at lege?

37 timer • Børnehave • Start 1. februar (eller hurtigst muligt)

Mener du, at legen er børns vigtigste sprog – og får du et lille lykkesus, når du opdager alt det, børn lærer, skaber og deler gennem legens magi?
Så er det måske lige præcis DIG, vi mangler, når vi nu skal sige farvel til Niclas, der tager ud på nye eventyr.

I Børnehuset Margrethebakken søger vi en nærværende, fagligt stærk og nysgerrig pædagog, der ikke kan lade være med at lege og som brænder for 0-6 års området. Om du er nyuddannet eller erfaren er mindre vigtigt – det afgørende er, at du elsker at være sammen med børnene, både i de stille stunder og de højlydte, fantasifulde, mudrede og helt uforudsigelige øjeblikke.

 

Hvem er vi?

Vi er et integreret børnehus med ca. 72 børn i alderen 0-6 år. Ca. 28 små spirer i vuggestuen og 44 store eventyrere i børnehaven.

Hos os møder du:

  • Nysgerrige børn, der glæder sig til at tage dig i hånden og vise dig verden, som kun de kan se den.
  • En naturlegeplads fyldt med muligheder – fra smådyrsjagt til mudderlaboratorium.
  • Et fantastisk krearum, hvor fantasien får lov til at løbe helt frit.
  • 15 skønne kollegaer, der allerede glæder sig til at lege, udvikle og grine sammen med dig.

Vi arbejder fagligt ambitiøst og har et hus i udvikling – og vi elsker at skabe strukturer, der giver tid og ro til fordybelse og god leg. Hos os er der ikke noget “plejer”, men der er gode traditioner og plads til nye idéer.

 

Vi kan tilbyde dig et børnehus:

  • Der arbejder fokuseret med ICDP og relationskompetence.
  • Hvor legen er omdrejningspunkt for trivsel, udvikling og læring.
  • Med positive og konstruktive forældresamarbejder, der gør en reel forskel.
  • Hvor vi arbejder konstruktivt med tigertræning for at styrke børnenes selvforståelse. 
  • Hvor vi arbejder med fri for mobberi, alle har brug for en ven og bliver mødt i sine følelser.
  • Hvor vi arbejder med 4 hjørneflag, Selvværd, samarbejde, selvhjulpenhed og fællesskab, da vi tror på det udvikler hele mennesker.
  • Med planlagt tid til refleksion, p-møder, skriftlighed og udvikling.
  • Som prioriterer faglig sparring, humor og arbejdsglæde.
  • Hvor vi arbejder i teams – men hjælper hinanden på tværs, når der er brug for det.
  • Hvor læringsmiljøerne hele tiden justeres efter børnenes behov – og efter hvad legen kalder på.

Du er en pædagog, der:

  • Tror på, at børn gør det bedste, de kan.
  • Brænder for leg – både den strukturerede, den frie og den vilde fantasileg.
  • Er ressourceorienteret, anerkendende og omsorgsfuld.
  • Har blik for relationer, nærvær og børns signaler.
  • Kender den styrkede læreplan og kan omsætte den i praksis – helt ned i børnehøjde.
  • Ser samarbejdet med forældre som en nøgle til børns trivsel.
  • Kan arbejde selvstændigt og i team – og bidrage til at spille dine kollegaer gode.
  • Synes det er fedt med en leder, der er nysgerrig på praksis og gerne giver sparring.
  • Har lyst til at være med i et hus, hvor vi sætter barren højt og konstant udvikler os.

Lige nu er vi særligt optagede af, hvordan vi kan arbejde med børns nervesystem og trygge læringsmiljøer.

 

Praktisk

  • Løn efter gældende overenskomst og principperne om ny løn.
  • Straffe- og børneattest indhentes.
  • Egedal Kommune er røgfri arbejdsplads.
  • Du er velkommen til at kontakte daglig leder Iben Friis Engelsholm – 7259 9464, eller pædagog Mette Astrup – 7259 9465.

Ansøgningsfrist: 20. januar 2026
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke – vi glæder os til at møde dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske


Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Stillingskategori: Pædagogisk personale i daginstitution, klub og skole
Arbejdsstedets adresse: Dr. Magrethes Vej 1, 3650, Ølstykke
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson: Iben Friis Engelsholm
Telefon: 7259 9464
Frist:
Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller hurtigst muligt
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000