Vores aftenteam på Porsebakken søger en ny kollega
💚 Vores aftenteam på Porsebakken søger en ny kollega, der sammen vil være med til at skabe ro og nærvær for vores beboere i aftentimerne. Her er relationer, faglighed og samarbejde centrale elementer i hverdagen.
Porsebakken Plejecenter er beliggende i rolige, landlige omgivelser i Smørum. Plejecentret rummer 48 beboere fordelt på fire afdelinger med forskellige ressourcer og behov – fra borgere, der i høj grad er selvhjulpne, til borgere med omfattende plejebehov og behov for tæt omsorg i hverdagen. Vores tilgang er personcentreret og tager udgangspunkt i den enkelte beboers livshistorie, ønsker og behov.
Hvem er du? Du er social- og sundhedshjælper og fagligt engageret og trives i aftentimerne - hvor ro, overblik og relationer er særligt vigtige. Du formår at skabe tryghed for beboerne og arbejder med respekt for det enkelte menneske. Du bidrager aktivt til et godt samarbejde i aftenteamet og har fokus på en professionel og ordentlighed i dit arbejde.
Hvem er vi?
Porsebakken er kendetegnet ved:
En kultur med humor, respekt og højt til loftet
Plads til forskellighed – både fagligt og menneskeligt
Høj faglighed og omsorg i hverdagen
Et trygt aftenvagtsteam med faste og kendte kollegaer
Et levende hus med aktiv inddragelse af lokalområdet, herunder frivillige og andre aktører
Hos os får du:
Grundig og individuelt tilrettelagt introduktion
Et fast aftenvagtsteam med kendte kollegaer
Smukke, rolige omgivelser med naturen lige udenfor døren
Mulighed for kurser og kompetenceudvikling
Et arbejdsfællesskab med fokus på faglighed, trivsel og samarbejde
⏰ Stillingen:
28–37 timer pr. uge i fast rul
Arbejde hver anden weekend
Har du lyst til at blive en del af Porsebakken?
Så tilbyder vi en fast stilling som aftenvagt, hvor der er fokus på både beboernes og medarbejdernes trivsel. Aftenerne rummer ofte ro og nærvær, men også variation og tempo, som gør arbejdet fagligt meningsfuldt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre om, hvordan du kan blive en del af aftenteamet på Porsebakken.
Yderligere oplysninger Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Har du spørgsmål eller vil du gerne komme forbi inden du søger, så er du velkommen til at kontakte sygeplejerske Tubi på telefon 2029 5434 eller Maria (Leder) på telefon 7259 7461.
Ansøgningsfrist er den 22. februar 2026. Stillingen ønskes besat pr. 01. april 2026.
Uddannelsespapirer og evt. andre relevante dokumenter vedhæftes ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig – Aftenteamet 💚
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk