Er du den pædagog, som børnene søger hen til, når de har brug for omsorg, tryghed og nærvær? Og brænder du for at skabe stærke relationer og gode læringsmiljøer for de yngste børn? Så er du måske vores nye kollega i vuggestuen i Børnehuset Marienlyst.
Vi søger en uddannet pædagog på 37 timer om ugen til vores vuggestue med ansættelse hurtigst muligt.
I Egedal Kommune arbejder vi ud fra én fælles ambition:
Det handler om børn.
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de møder nærværende voksne, der ser dem, forstår dem og skaber trygge fællesskaber omkring dem.
I Børnehuset Marienlyst har vi netop været gennem et pædagogisk tilsyn med flotte resultater, som vidner om den høje kvalitet, medarbejderne skaber hver eneste dag. Vi er stolte af vores faglighed og vores stærke fællesskab, og vi søger nu en pædagog, som har lyst til at blive en del af det.
Børnehuset Marienlyst er et integreret dagtilbud med omkring 100 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.
Vi ligger centralt i Ølstykke tæt på bibliotek, grønne områder og gode muligheder for ture og oplevelser i lokalmiljøet. Huset rummer mange spændende læringsmiljøer både inde og ude, og vores tre legepladser giver børnene masser af muligheder for leg, bevægelse og udforskning.
Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn og tror på, at børn gør det bedste, de kan, ud fra de forudsætninger, de har. Derfor er vores opgave som professionelle voksne at være nysgerrige på barnets intentioner og behov fremfor blot at fokusere på adfærden.
Med inspiration fra Thea Nyholm Thyrres grundforståelser arbejder vi med at møde børnene i deres følelser før deres handlinger. Vi ved, at børn udvikler sig bedst, når de mødes med nærvær, omsorg, anerkendelse og voksne, som tager ansvar for relationen.
Vi har fokus på at skabe stærke børnefællesskaber, hvor alle børn oplever deltagelsesmuligheder og betydningsfulde relationer. Derfor arbejder vi målrettet med at udvikle læringsmiljøer præget af tryghed, leg, nysgerrighed og høj pædagogisk kvalitet.
Du bliver en del af en engageret personalegruppe, som både rummer mange års erfaring og nye perspektiver.
Vi er kendt for:
Vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og tror på, at den bedste kvalitet skabes gennem samarbejde.
Vi leder ikke efter en superhelt. Vi leder efter en fagligt dygtig pædagog, som har hjertet med i arbejdet, og som ønsker at være en aktiv del af et stærkt fællesskab.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Har opslaget vakt din nysgerrighed, eller ønsker du at opleve stemningen i huset, er du meget velkommen til at kontakte:
Daglig leder Henrik Mads Lihme
📞 72 59 96 02
Vi tilbyder gerne en rundvisning og en uforpligtende snak.