Er du en erfaren leder med sundhedsfaglig baggrund - og har du lyst til at gøre en forskel for både borgere og medarbejdere? Så er det måske dig, vi søger som gruppeleder til Plejecenter Egeparken.
Vi søger en tydelig og engageret leder, der har erfaring med personaleledelse, og som brænder for at skabe en hverdag i verdensklasse for Egeparkens beboere. Du bliver en del af et stærkt lederteam, og du får ansvar for den daglige drift af én af Egeparkens tre etager og vil i tæt samarbejde med kollegerne sikre at kerneopgaven bliver varetaget på tværs af fagligheder, etager og vagtlag.
Om Egeparken
Egeparken er beliggende ved Egedal station tæt på naturskønne omgivelser og er et hjem for 72 beboere. Egeparken er fordelt på tre etager med en dejlig gårdhave. Huset har en varm atmosfære og et engageret personale, som stræber efter at skabe et trygt og meningsfyldt hverdagsliv for beboerne.
Vi lægger vægt på at gøre hverdagen så hjemlig som mulig. For os er det vigtigt at beboerne føler sig værdsat og har mulighed for at kunne beskæftige sig med noget, der har betydning for dem. Vi har fokus på beboernes selvbestemmelse og støtter dem i hverdagens aktiviteter. Vi ønsker, at hver beboer skal have mulighed for at fortsætte med de ting, de holder af, og dermed opleve glæde og livskvalitet.
Du får et tæt samarbejde i et godt og tæt ledelsesteam med plejecenterlederen og de to øvrige gruppeledere. Du bliver en vigtig del af et hus, hvor vi vægter høj faglighed, troværdighed og god humor meget.
Vi søger en gruppeleder, der:
Har dokumenteret ledelseserfaring, gerne fra pleje- eller sundhedsområdet
Har en sundhedsfaglig uddannelse – fx som sygeplejerske
Er tydelig, rammesættende og fagligt inspirerende
Har lyst til at udvikle medarbejdere og skabe engagement
Kan håndtere konflikter og skabe et trygt arbejdsmiljø
Har blik for helheden og samarbejder på tværs af vagtlag og etager
Har gode organisatoriske evner - kan delegere og prioritere ressourcer effektivt
Har erfaring med vagtplanlægning og dokumentation - kendskab til CURA er en fordel
Dine primære ledelsesopgaver vil være:
Daglig personaleledelse og faglig sparring
Udvikling og implementering af nye tiltag
Ansættelse af nye medarbejdere, afvikle udviklingssamtaler mm.
Aktiv deltagelse i tværgående samarbejde og kvalitetsudvikling – særligt ved nye problemstillinger og behov for ændrede metoder i opgaveløsningen
Sikre god udnyttelse af faglige, personlige og økonomiske ressourcer inden for de givne rammer
Vagtplanlægning for eget team
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer ugentligt og aflønnes efter gældende lederoverenskomst og principperne for Ny Løn.
Hvis du er nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte centerleder Birgitte Rosenquist på telefon 7259 7360.
Ansøgningsfristen er torsdag den 2. oktober 2025 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler den 9. eller 10. oktober 2025.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk