Afdelingsleder for Byg og Energi til Egedal Kommune
Vil du være med til at skabe retning, sikre prioritering og videreudvikle Egedal Kommunes afdeling for Byg og Energi i en travl og ambitiøs arbejdshverdag, som har samarbejde, rammer, retning og fælles faglighed som omdrejningspunkt?
Egedal Kommune investerer i de kommende mange år ambitiøst i kommunens bygninger. Vi bygger nyt og byudvikler store arealer til glæde for byens børn, voksne, idræts- og kulturliv. Vi tager os også af den eksisterende bygningsmasse og har i 2025 gennemført en tilstandsvurdering af alle kommunens ejendomme. På baggrund af den viden, er der de kommende år afsat i 40-60 mio. kroner om året til renovering og vedligehold af kommunens bygninger. I Byg og Energi i Center for Ejendomme og Byggeri arbejder vi derfor med at renovere og udvikle kommunens bygningsportefølje, vi varetager bygge- og renoveringsprojekter fra idé til ibrugtagning og drift samt energioptimerer kommunens bygninger.
Vi er i gang med at opføre nybyggeri på dagtilbudsområdet og en multihal. Vi søger en person, der er med til at præge vores organisation, og vores implementering af commissioning, CTS-strategi, designmanualer, IKT, ejendomsstrategi, anvendelse af tilstandsvurderinger samt bæredygtighed. Vi ønsker at udvikle en solid bygningsmasse med langsigtede mål i tværgående samarbejde mellem brugere, drift og med tekniske rådgivere.
Vi søger en tydelig og kompetent afdelingsleder med reference til centerchefen med erfaring til at lede byggeafdelingen Byg og Energi. Afdelingen består af erfarne projektledere og energimedarbejdere, i et moderne rådhus, hvor afdelinger sidder i tæt samarbejde på tværs af huset.
Lidt om os og dine opgaver
Byg og Energi er en afdeling i centeret Ejendom og Byggeri, som varetager energistyring, renovering, byggeri og administration af kommunens ejendomsportefølje. Byggeafdelingen indgår i et nært samarbejde med centerets øvrige 4 områder; Ejendomsservice og administration, Idræt og haller, Rådhusdrift og service samt Bygningsdrift og vedligehold. Udover disse er der også Kantine – Drift og service.
En af dine hovedopgaver som leder er at indgå i Ejendom og Byggeris ledelsesgruppe og være med til at sætte den strategiske retning for centerets udvikling. Ved at lede og prioritere afdelingens opgavevaretagelse, herunder udvikling af afdelingens medarbejdere og sikre dem i projektsparring og nærværende opbakning. Du vil herunder få ansvar for at videreudvikle og implementere vores fasemodel for bedre byggeri i dialog med interessenterne.
Afdelingens arbejds- og ansvarsområder er:
- Politisk betjening og sagsudarbejdelse.
- Byggeprojekter fra idé til ibrugtagning, samt afvikling af garantiperiode.
- Inddragelse af og dialog med samarbejdspartnere – både i eget center og på tværs af kommunen.
- Prioritering og planlægning af renoveringsprojekter og økonomiske rammebudgetter.
- Sikre gode og fleksible rammeaftaler for den tekniske rådgivning.
- Energiledelse og –optimering, bæredygtigt byggeri og totaløkonomi.
- Styring og udvikling af kommunens paradigmer ifm. med commissioning, CTS-strategi, IKT, designmanualer og fasemodel for langsigtet bedre byggeri.
- Samarbejde med det politiske niveau, direktion, chefgruppen, brugerne og driftsorganisationen.
- Kommunikation.
- Ledelse og betjening af styregrupper, referencegrupper etc.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en stærk faglig profil og ledelseserfaring, som byggechef eller erfaring fra en bygherreorganisation med en omfattende portefølje af bygninger og byggeprojekter. Derudover vil det være en fordel, at du har kendskab til byggeprocesser i en offentlig organisation, udvikling af velfærdsbyggeri samt nye samarbejdsformer inden for byggeriet og især med brugere og driften.
Derudover lægger vi vægt på at du;
- har gode samarbejds- og formidlingsevner som viser sig ved, at du kan få det tværgående samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere til at spille på et højt niveau.
- har kendskab til at arbejde i en politisk ledet organisation og kan skabe resultater.
- kan administrere aftaler på alle niveauer.
- brænder for personaleledelse, ro og retning.
- er positiv, engageret og åben, og ikke mindst – er en person med et godt humør, der kan skabe en god stemning, mening og lyst til samarbejde og virkelyst omkring sig.
Hos os får du
- et arbejde, hvor det er muligt at præge den strategiske retning,
- et arbejde med mening og udviklingspotentiale, såvel fagligt som personligt,
- et arbejde med stærkt samarbejde på tværs af fagligheder og opgaveområder,
- et fagligt bredt kvalificeret og uhøjtideligt miljø med engagerede kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuld tid. Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.
Du får arbejdsplads på vores attraktive og moderne rådhus i kort gåafstand fra Egedal Station, hvorfra der kører S-tog hvert 10. minut i myldretiden.
Derudover tilbyder vi god kantineordning, træningsfaciliteter og meget mere.
Ansøgning og tiltrædelse
Vi skal have din ansøgning senest den 9. august 2026. Vedhæft CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter, når du søger. Har du spørgsmål kan du kontakte centerchef Erik Brown Frandsen på tlf. 2217 0517.
Vi forventer at afholde samtaler den 14. august samt den 21. august. Der vil være testforløb i forbindelse med anden samtale.
Ansættelsestidspunkt er hurtigst muligt.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk