Balsmoseskolen SFO og børnemiljø søger to relationskompetente pædagoger pr. 1. maj 2026.
Vi vokser nedefra og søger en fagligt dygtig pædagog, der brænder for at skabe udviklende læringsfællesskaber for børn med dygtige kollegaer.
På Balsmoseskolen i Smørum søger vi pr 1. maj 2026 to relationskompetente pædagoger.
Stillingerne er på 37 timer, og der er tilstedeværelsestid indenfor tidsrummet 6.45 – 17.15.
Vi lægger vægt på, at jeres pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i Low arousal og skolens børnesyn ”børn gør det godt, hvis de kan”.
I vil arbejde med den fortsatte udvikling af vores skole, hvor vi arbejder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, også når det er komplekst.
I kan samarbejde med jeres kollegaer om at planlægge og koordinere, hvordan det enkelte barn kan udvikles og trives bedst både i skole og SFO.
I har en anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde med børn, forældre og kollegaer.
I er tydelig i jeres kommunikation både skriftligt og mundtligt.
At I selvstændigt kan varetage og planlægge de pædagogiske aktiviteter i SFO’en.
I er teamplayers, der løfter for fællesskabet, samtidig motiveres du af at tage ejerskab for dine handlinger.
I kommer til at samarbejde med dygtige pædagoger og lærere, som ønsker at gøre en indsats ud over det sædvanlige. Derfor skal I evne at være kompetente, lærenemme, lyttende og tydelige. I skal være arbejdsomme og sætte en ære i at gøre jeres arbejde godt.
Vi har en skoleprofil, der ligger vægt på fællesskab, fagdage, skak og musikliv og i dette skoleår har vi et samarbejde og forløb med skolestyrken.
Vi er i gang med at renoverer og ombygge vores skole, så I skal forvente at byggeri vil være en del af hverdagen på skolen i de kommende år.
Vi er en arbejdsplads, der:
Vores skole indeholder også en specialklasserække, vi samarbejder om aktiviteter på tværs og ser værdi heri.
Balsmoseskolen har et godt arbejdsmiljø med dygtige medarbejdere. Vi trives, når vi er sammen og arbejder sammen.
For yderligere oplysninger kontakt afdelingsleder i børnemiljøet Louise Maltesen på 72 59 90 29
Ansøgning og CV samt anden relevant dokumentation skal være os i hænde senest 16. marts. Samtalerne bliver afholdt løbende og senest mandag d.23. marts fra kl.13.00
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk