Barselsvikariat som violinunderviser i Egedal Musik- og Kulturskole
Drømmer du om at undervise i smukke omgivelser tæt på København og blive en del af et imødekommende og fagligt stærkt undervisermiljø? Så er det måske dig, vi søger.
Egedal Musik- og Kulturskole søger en engageret, faglig- og musikpædagogisk stærk violinlærer til et barselsvikariat i sæson 2026/27.
Om stillingen:
Vi tilbyder en varieret stilling, hvor du både arbejder med bredden og med talentudvikling. Du vil få en central rolle i forhold til vores undervisning i folkeskolen, i samarbejde med musik- og kulturskolekolleger, folkeskolelærere og elever.
Stillingen omfatter:
- Violinundervisning med soloelever
- Arbejde med orkestre herunder vores Sinfonietta og EMUSO-ensemble
- Undervisning i folkeskolen, med indskolingen Søhøjskolen
- Deltagelse i skolens koncerter, fællesarrangementer og møder
Stillingen er på 10,75/37, timerne ligger tirsdag og torsdag, og der er tale om et tidsbegrænset barselsvikariat/ årsvikariat.
Vi søger en underviser, der:
- Er uddannet violinist og musikpædagog
- Har erfaring med undervisning i folkeskolen
- Kan arbejde med både begyndere og elever på talentniveau, særligt i orkestersammenhæng
- Evner at skabe musikglæde, motivation og progression hos eleverne
- Trives i et miljø med samarbejde og fælles udvikling
Hos os får du:
- En arbejdsplads i naturskønne Egedal, tæt på København
- Kompetente og imødekommende kolleger, hvor vi hjælper hinanden og deler viden
- Gode muligheder for samarbejde både i folkeskolen og i vores orkestre
- En hverdag præget af engagement, fællesskab og høj faglighed
Om os:
Egedal Musik- og Kulturskole er en levende og udviklingsorienteret skole med fokus på både bredde og talent. Vi lægger vægt på fællesskab, trivsel, kvalitet og glæden ved musik.
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Egedal Musik- og Kulturskole, Camilla Newcomb Burgess, på telefon 72 59 66 51 eller mail camilla.burgess@egekom.dk.
Ansøgningsfrist er søndag d. 9. august. Samtaler afholdes efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk