Bliv en del af den grønne drift på skoler og institutioner på Materielgården i Egedal Kommune
Egedal Kommune ønsker at gå forrest med nytænkning af drift og vægter naturen i byerne højt. Vores vision er “hverdag og fællesskab i bevægelse”, og vi arbejder for at skabe verdens bedste hverdag for alle. Vi fokuserer på nærhed og tryghed i hverdagen, liv og natur i balance, samt sammenhæng gennem fællesskab og frihed.
Hvem er vi?
Materielgården består af 42 engagerede medarbejdere, men i det daglige bliver du en del af vores skoler og institutions team med 5 nærmeste kollegaer. Derudover har vi 2 gartner teams, entreprenør team, idræts team, 2 service teams, et værksted og en administration.
Du bliver tildelt faste institutioner og skoler og har mulighed at præge dit arbejde og selv være i dialog med vores kollegaer fra andre afdelinger.
Vi ved, at balancen mellem arbejde og privatliv er vigtig, og derfor tilbyder vi fleksible arbejdstider, så du kan tilpasse din arbejdsdag efter dine behov, så længe opgaverne bliver løst inden for vores fastsatte rammer. Hos os vil du opleve et støttende og positivt arbejdsmiljø, hvor dine kolleger og ledelse værdsætter din indsats og bidrag.
Det er et krav at:
- Du har interesse for primært grøn drift og elsker at arbejde selvstændigt.
- Du bliver en del af vinterberedskabet (udkald hver 2. uge, mandag-fredag ved behov).
- Du skal have kørekort B, og kunne opretholde det gennem ansættelsen.
- Du skal kunne betjene IT og teknologiske hjælpemidler, da de er en stor del af vores hverdag.
Egedal Kommune er en røgfri og nikotinfri arbejdsplads, hvilket gælder inden for hele arbejdsdagen, uanset lokation.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid og løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist via linket på siden, onsdag d. 14. januar 2026.
Samtaler vil blive afholdt i uge 4.
Ansættelsen vil være med forventet tiltrædelse d. 1. marts 2026.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte driftsleder Nicoline B. Roelofs på telefon 72 59 98 16
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk