Egedal kommune søger demenskonsulent
Da vores kollega gennem mange år er gået på pension, søger vi en ny kollega til vores Demens Taskforce.
Demens Taskforce er en selvstændig gruppe i Sundhed og Omsorg og består af seks demenskonsulenter.
Vores primære arbejdsopgaver er forløbskoordination for hjemmeboende borgere, sparring og vejledning i komplicerede borgersager på plejecentre og i hjemmeplejen samt undervisning internt i kommunen.
Opgaverne kræver, at du har solid erfaring fra praksis, teoretisk viden samt en lyst til og interesse for at undervise, både i daglig praksis og i vores undervisningstilbud.
Vi tilbyder en arbejdsplads
- Hvor vi arbejder med personcentreret omsorg og med det overordnede mål, at borgerne oplever selvbestemmelse og trivsel i dagligdagen
- Med en høj grad af faglig sparring og refleksioner i det daglige arbejde
- Introduktionsforløb og mentorordning
- Med stor indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdsdag
- Hvor trivsel og samarbejde er i fokus
- Med gode muligheder for udvikling i form af kurser, temadage og faglig vejledning
- Med de absolut bedste kollegaer
Vi leder efter en kollega som
- Er fagligt velfunderet og empatisk i mødet med borgere, pårørende og kollegaer
- Er god til at skabe relationer og indgå i samarbejde
- Er kreativ, imødekommende og har en motiverende tilgang i udviklingsprocesser
- Har væsentlig erfaring indenfor demensområdet og gerne relevant efteruddannelse
- Har en relevant sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse
- Kan vejlede i komplicerede borgersager samt deltage i plejesituationer, hvis opgaven kalder på det
Demens Taskforce arbejder tæt sammen med alle enheder i Sundhed og Omsorg.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige fem medarbejdere i Taskforce, samt få en stor berøringsflade med medarbejdere i hele kommunen.
Yderligere oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men aftales individuelt. Arbejdstiden er primært i dagtimerne på hverdage, men der kan dog være opgaver som ligger i aftentimerne.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål eller vil du komme forbi inden du søger, så er du velkommen til at kontakte Demenskonsulent Birgitte Åberg på mail birgitte.aberg@egekom.dk / telefon 7259 7033 eller leder af Demensområdet Shannet Jakobsen på mail shannet.jakobsen@egekom.dk / telefon 7259 7512.
Ansøgningsfrist 30. oktober kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 18. november
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal kommune, at du skal give samtykke til at der indhentes elektronisk straffeattest hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk