Er du klar til at skabe magiske øjeblikke for de mindste - lige fra dit eget hjem?
Drømmer du om en hverdag med nærvær, glæde og hjerterum til de mindste? Bliv en del af et af vores dagplejeteam i Egedal og oplev en arbejdsdag fyldt med smil, leg og udvikling. Hos os får du friheden til at skabe din helt egen pædagogiske hverdag med fokus på tryghed og omsorg for 0-3-årige børn – hjemme hos dig selv!
Hvorfor vælge livet som dagplejer?
Som dagplejer hos os får du:
- Personligt præg på din arbejdsdag – du skaber trygge rammer og oplevelser for de små efter fælles pædagogisk afsæt.
- Stor selvstændighed og muligheden for at have dit eget lille univers med plads til leg, læring og relationer.
- Et tæt fællesskab med kolleger og en fast tilknyttet pædagog, der er klar med sparring, inspiration og støtte.
- Udviklingsmuligheder inden for relationer og pædagogik – inkl. førstehjælpskurser og kompetenceudvikling som ICDP (International Child Development Program).
- Du bliver ikke helt alene - du bliver en del af et velfungerende dagpleje team, som mødes i legestue, hjemme, på ture, på legepladser m.m.
- Praktisk udstyr såsom barnevogn og legetøj - samt en el-ladcykel, så du nemt kan tage børnene på eventyr.
Hvem er du?
Vi leder efter en passioneret dagplejer, der har lyst til at:
- Skabe nære relationer til små børn og deres familier.
- Bidrage med en tryg og omsorgsfuld hverdag, hvor hvert barn får plads til at vokse og udvikle sig.
- Tilbyde inspirerende aktiviteter, uanset om du er til natur, kreativitet eller bevægelse.
Du skal have mulighed for at indrette et værelse el. lign. i dit hjem til dine dagplejebørn og være klar til at åbne dørene til nye, nære relationer.
Det praktiske:
- Antal børn: Du får tre faste børn i alderen ½-3 år, men skal kunne passe op til fem børn efter behov.
- Arbejdstider: 6.45 - 16.30eller 7-16.45 (mandag-torsdag) og 6.45 - 15.45 eller 7-16 (fredag).
- Løn og ansættelse: Konkurrencedygtige vilkår i henhold til overenskomst med FOA afhængigt af erfaring. Derudover optjener du 7 dages afspadsering ud over de 6 ugers ferie.
Er du klar til at blive en del af vores dagplejeteam? Kontakt daglig leder Kit Ervolder på telefon 7259 9443 eller TR Helle Thomsen på 7259 9348 for en uforpligtende snak om jobbet.
Bliv dagplejer og skab en unik hverdag for dig og de mindste – tæt på hjertet og hjemme hos dig selv.
Se video fra en dejlig dag i dagplejen:-): https://www.youtube.com/watch?v=WsGRiSuNqqo
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk