Er du pædagog, PAU eller engageret pædagogisk medhjælper?
Så har du nu muligheden for at blive en del af et stabilt og fagligt kollegateam, i et lille børnehus, i Smørum. Vi søger en medarbejder til et barselsvikariat fra januar 2025 på 35 timer ugentligt i vores børnehaveafdeling med 2 x 22 skønne børn.
Om os: Vi lægger vægt på hverdagspædagogik, selvhjulpenhed og robusthed som vores pædagogiske fundament. Vi er et team, der prioriterer nærvær og anerkender børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde.
Vi søger en pædagog, der:
- Ser hverdagspædagogik og rutiner som muligheder for vigtig læring og kompetenceudvikling.
- Tror på, at selvhjulpenhed er afgørende for børns selvværd.
- Er tålmodig, rummelig og understøttende, så børnene kan vokse med opgaverne.
- Hjælper børnene med at håndtere udfordringer og træne robusthed.
- Er udadvendt og bidrager til et godt samarbejde med forældre, kollegaer og ledelsen.
- Er nærværende, nysgerrig og reflekterende over egen og andres praksis.
Vi tilbyder:
- En plads i “Team Åkandehaven”.
- Gode kollegaer med fokus på pædagogisk udvikling.
- Et arbejdsmiljø, hvor vi tør sætte tempoet ned og prioritere nærværet.
- Anerkendelse af børnenes forskelligheder og møde dem, hvor de er i deres udvikling.
- En positiv og støttende forældregruppe.
Egedal Kommune har områdeledelse og Børnehuset Åkandehaven er en del af område Smørum, som består af 11 institutioner beliggende i Smørum og Ledøje.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling inden for gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
Egedal Kommune indhenter straffe- og børneattest på alle nyansatte medarbejdere.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Børnehuset Åkandehaven (aula.dk)
For yderligere information kontakt:
Daglig Leder Ulla Køppen på tlf. 72 59 69 82
Ansøgningsfrist 25 november 2024,
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk