Ergoterapeut til Egedal Kommune
Dygtig og engageret ergoterapeut til Egedal Kommune
Er du vores nye ergoterapeut på Døgnpladserne?
Tiltrædelse: 1. juni 2026
Arbejdstid: Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer pr. uge
Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, kvalitet og menneskelighed går hånd i hånd? Så kan du blive vores nye kollega på Døgnpladserne i Egedal Kommune – et sted, hvor vi arbejder målrettet og tværfagligt for at skabe sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgerne.
Om os
På Døgnpladserne bliver du en del af et tæt, tværfagligt team bestående af ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, plejepersonale, talepædagog, diætist og visitation. Vores terapeutteam består af 3 ergoterapeuter og 3 fysioterapeuter, som arbejder tæt sammen omkring de enkelte patienter og deres pårørende.
Vi modtager hovedsageligt borgere direkte fra hospitalet – fra neurologiske, geriatriske, medicinske, onkologiske og ortopædkirurgiske afdelinger – til vurdering og døgngenoptræning. Derudover rummer vi forløb som aflastning, ventepladser og terminalophold.
Træningsindsatsen foregår på stuerne, i træningslokalerne, i borgernes hjem og ude i nærområdet. Vi deler faciliteter med Træningsteamet, som varetager de ambulante træningsforløb, og det giver rig mulighed for sparring, tæt kontakt og et stærkt fagligt fællesskab.
Vi tilbyder
- Et højt fagligt niveau og gode muligheder for daglig sparring
- En arbejdsplads i udvikling, hvor du kan sætte dit præg på praksis
- Et engageret og imødekommende team med fokus på faglighed og trivsel
- Intern undervisning og gode muligheder for relevante kurser
- En varieret hverdag med opgaver både på afdelingen, i træningslokaler og i borgerens hjem
- Et arbejdsmiljø, hvor faglig refleksion, samarbejde og kvalitet vægtes højt
- Mulighed for at benytte sundhedscentrets træningsfaciliteter
- En god kantine med sund og velsmagende mad
- Attraktiv beliggenhed lige ved Egedal S-tog Station – nem transport og moderne rammer
Vi søger dig, der
- Har erfaring som ergoterapeut – gerne inden for neurologi, geriatri og ortopædkirurgi
- Tager aktiv del i den faglige udvikling og bidrager til at styrke kvaliteten
- Kan tænke kreativt og finde løsninger i komplekse forløb
- Trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet
- Kan kommunikere tydeligt, varmt og professionelt med patienter, pårørende og kolleger
- Har kørekort og er tryg ved at køre bil
Om stedet
Døgnpladserne rummer 20 boliger og ligger i forlængelse af Egedal Sundhedscenter og Rådhus. Den 1. januar 2027 overgår alle midlertidige døgnophold i Danmark til Regionen – I Egedal forbliver de 20 pladser i Sundhedscenteret i Egedal. Døgnopholdene kommer til at hedde: Sundheds- og omsorgspladser og de vil alle have et rehabiliterende sigte, hvor observation, pleje, behandling og genoptræning vil være i fokus.
Ønsker du yderligere information om Egedal Kommune, kan du søge på www.egedalkommune.dk
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Terapeuterne er selvtilrettelæggende.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal kommune, at du er indstillet på at give accept til, at Egedal kommune indhenter en straffeattest, hvis det er dig, som får tilbudt stillingen.
Ansøgningsfristen er: Mandag den 13. april 2026
Samtaler forventes afholdt: Mandag den 20. april i dagtimerne
Vil du høre mere om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte leder af Døgnpladserne, Mette Cold på tlf. 72 59 67 12 og/eller ergoterapeut Kristina Laage-Petersen på tlf. 72 59 67 56.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk