Fantasifuld, legelækker og nærværende pædagog søges til Fantasihaven.
- Er du nysgerrig på børnenes intentioner og hensigter?
Vil du investere i de nære og kære relationer hver dag?
Så er du lige den vi mangler og vi glæder os til at møde lige præcis dig, som vi måske ikke kender endnu.
I vores skønne hus har vi dejlige kompetente børn, en engageret personalegruppe og nogle virkelig gode fysiske rammer, som indbyder til pædagogisk nytænkning og kreativitet. Udenfor har vi en fantastisk legeplads – bl.a. med udeværksted, bålhytte, shelter, fodboldbane og bane til mooncars og cykler.
Indenfor har vi et lækkert indrettet motorikrum med mulighed for opdeling, et smukt sanserum og et veletableret værksted fyldt med muligheder. Alle de store og lyse gangarealer i huset er indrettet med små hyggekroge, hvor børnene kan lege sammen og hver for sig.
Praktisk info
- Vi søger pædagoger (gerne fuldtids, men timetallet kan justeres)
- Ansættelse 1.10.26 (gerne før).
- Ansøgningsfrist d. 30.08.26
- Ansættelses samtaler foregår i uge 36
Vi forventer af dig
- At du er insisterer på at fokusere på relations arbejdet i dagligdagen.
- At din praksis justerer sig efter barnet eller gruppen.
- At du bidrager med dit følgeskab til samarbejdet og kerneopgaven.
- At du fortæller børnene, hvad du ønsker fremfor hvad de ikke må.
- At du har lyst til at prøve ting af, at sige ja og lære af det.
- At du forholder dig reflekterende over egen og andres praksis
- At du er nærværende i din tilgang til både børn, forældre og kolleger.
Vi tilbyder
- En personalegruppe der sætter fællesskab og faglighed højt.
- En stor flok skønne og dygtige kolleger, som insisterer på at fastholde børneperspektivet hver dag.
- Et stærkt teamfællesskab, der styrker vores pædagogiske forståelse og tilgang.
- Faglige dialoger og refleksioner, samt tværfaglig sparring.
- Daglige smil og opmærksomhed fra kolleger med fokus på høj social kapital.
- Fokus på NPRP
Vi er fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper fordelt på to etager.
Vi er et hus med mange forskellige personprofiler og vi bidrager hver især med forskellige kompetencer. Så der er helt sikkert også plads til dig og det, du bidrager med.
Kontakt daglig leder Mette Meinertz (7259 6297) yderligere information.
Se gerne på vores hjemmeside for yderligere: https://fantasihaven.aula.dk/
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk