Fysioterapeut søges til Sundhed og Træning i Egedal Kommune
Er du en dedikeret og løsningsorienteret fysioterapeut, der ønsker at arbejde i en dynamisk og udviklingsorienteret enhed?
Vi søger en engageret fysioterapeut til vores team i Sundhed og Træning, hvor du får mulighed for at arbejde med både forløbsprogrammer og beskæftigelsesområdet. Stillingen dækker primært træning og støtte til borgere med hjerte- og lungesygdomme, diabetes 2 og cancer samt borgere tilknyttet beskæftigelsesområdet. Alle fysioterapeuter varetager en afgrænset del af opgaveløsningen indenfor geriatriområdet.
I Sundhed og Træning er vi i kontinuerlig udvikling for at imødekomme borgernes behov og skabe relevante og tidssvarende tilbud – herunder brug af velfærdsteknologi. Vi søger derfor en ansvarsfuld og fagligt stærk fysioterapeut, som trives i et miljø præget af udvikling og forandring, og som har lyst til at bruge sine kompetencer til gavn for borgerne.
Du vil blive en del af et fagligt stærkt team, som lægger stor vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø og et tæt samarbejde, både internt i teamet og med vores øvrige samarbejdspartnere.
Her kan du se, hvem vi er, og hvad vi står for: Egedal sundhed og træning
Dine primære opgaver vil være:
- Afholdelse af afklarende samtaler med afdækning af borgerens behov og sundhedskompetencer.
- Udførelse af undersøgelse og tests.
- Varetagelse af træningsforløb – primært på hold både i Sundhedscentret og udendørs – samt opfølgning på træningens effekt.
- Understøttelse af brobygning til civilsamfundet.
- Udarbejdelse af relevant dokumentation og evaluering af egne indsatser.
- Sikre, at vores tilbud til borgerne er baseret på evidens og best practice inden for sundhedsområdet.
Vi søger en fysioterapeut, der:
- Er uddannet fysioterapeut og har relevant klinisk erfaring.
- Evner at arbejde selvstændigt og samtidig indgår i et tværfagligt samarbejde.
- Har en rehabiliterende tilgang og vægter empowerment højt.
- Er god til at holde overblikket i en travl hverdag og har styr på flere opgaver på én gang.
- Har stærke kommunikative evner og kan formidle både skriftligt og mundtligt.
- Er kreativ i forhold til at finde løsninger på faglige udfordringer og bidrage til udviklingen af fagområderne.
- Har kørekort B og mulighed for at køre bil i forbindelse med opgaver.
Om os
Sundhed og Træning består af 50 medarbejdere, hvor størstedelen er fysio- og ergoterapeuter. Vi arbejder med forebyggelse, genoptræning og sundhedsfremme – både individuelt og i grupper. Udover dette tilbyder vi støtte til mental sundhed, forskellige fællesskaber, nikotinstop og samarbejder tæt med frivillige foreninger og andre aktører. Vi er organiseret i teams, der varetager hvert sit fagområde – og deler opgaver og sparrer på tværs.
Vi lægger således stor vægt på at understøtte den bedst mulige hverdag for borgerne gennem målrettet fokus på bedre livskvalitet, større mestringsevne og bedre funktionsniveau. Vi arbejder kontinuerligt på at udbygge samarbejdet på tværs og udnytter, at vi ligger dør om dør med vores tætte samarbejdspartnere – dels i Sundhedscentret – dels på Rådhuset.
Hvorfor vælge os?
I Egedal Kommune får du mulighed for at arbejde selvstændigt med stor indflydelse på din egen arbejdsdag. Vi er selvtilrettelæggende og har en dynamisk arbejdsplads, hvor vi vægter trivsel og samarbejde højt. Vi har et stærkt fagligt fællesskab og en uformel, imødekommende kultur, hvor vi støtter hinanden i både den faglige og personlige udvikling. Vi arbejder hele tiden på at optimere vores praksis og tilbyder en fleksibel arbejdsplads, der er anerkendt for sit gode arbejdsmiljø og opgaveløsning på et højt fagligt niveau.
Er du klar til at tage næste skridt i den retning, glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til at gøre en forskel for borgerne i Egedal Kommune.
Ansættelse og ansættelsessamtaler
Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt som udgangspunkt fra den 01. juni 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er den 22. april 2025.
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 29. april 2025.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Søltoft Bansleben, leder for Sundhed og Træning på telefon 7259 6724.
Vedlæg venligst bevis for uddannelser i ansøgningen.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere straffe- og børneattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.
Bemærk, at rygning i arbejdstiden ikke er tilladt i Egedal Kommune.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk