Lærkeskolen søger 4-5 lærere til den 1. august 2026
Et godt sted at være, et et godt sted at lære
På Lærkeskolen tror vi på, at "et godt sted at være, er et godt sted at lære". Vi arbejder målrettet på at styrke børnenes deltagelsesmuligheder i udviklende fællesskaber, og vi søger nu nye kollegaer, der deler vores ambition om at forene høj faglig trivsel med et stærkt læringsmiljø.
Vi leder efter dig, der brænder for kerneopgaven og trives i et miljø, hvor vi løfter i flok. Vi forestiller os, at du:
- Er fagligt og pædagogisk velfunderet med blik for både den enkelte elev og klassens dynamik
- Er en engageret teamplayer, der værdsætter kollegial sparring og et godt grin i hverdagen
- Har lyst til at tage medansvar for elevernes læring, dannelse og trivsel
Så søger vi dig!
Dine opgaver og profil
Grundet pensioneringer og barsel søger vi nye kræfter til vores lærerteam. Vi er særligt på udkig efter følgende lærerprofiler:
- matematiklærer til vores ene 4. klasse
- tre dansklærere som enten kan dække 1., 4. eller 7. klasse
- en lærer til at varetage håndværk og design
- en lærer som kan undervise i Dansk som andetsprog (DSA)
- Stillingerne kan kombineres efter fagpakke, og følgende andre fag kan også komme i spil: svømning, idræt, tysk og andre fag kan også have interesse.
Hvem er vi
Lærkeskolen har godt 750 elever i tre-fire spor og 60 lærere, samt SFO-pædagoger og klubpædagoger. Lærkeskolen ligger i 5 minutters gåafstand fra bus og S-tog. Vi er ambitiøse på egne og elevernes vegne, og vi ved, at trivsel og læring går hånd i hånd. Vi har på skolen et uformelt og imødekommende arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed, hvor vi prioriterer, at medarbejdere har en læreruddannelse. Hos os er det kollegiale fællesskab i højsædet. Vi prioriterer både det tætte samarbejde om eleverne og de uformelle stunder, hvor vi griner sammen og mødes til sociale arrangementer. Du kan læse om os på hjemmesiden https://stenloese-skole.aula.dk/, men du er også meget velkommen til at kontakte skoleleder Tanja Ibsen på 72598681.
Vi tilbyder
Vi har en imødekommende medarbejdergruppe og en lyttende og anerkendende ledelse.
Egedal Kommune og den lokale Lærerkreds har indgået en arbejdstidsaftale, der blandt andet giver mulighed for at forberede sig hjemme. Som udgangspunkt læser en fuldtidslærer 26 lektioner i Egedal Kommune, og nyuddannede læser 24 lektioner det første år og 25 lektioner det andet år. En inklusionsmedarbejder vil støtte nyuddannede op omkring opstarten med læringssamtaler. Alle nye medarbejdere får tildelt en mentor, som kan hjælpe én til at falde til på skolen, og der er ligeledes i kommunen en lærerstartsordning, som støtter op omkring nyansatte.
Ansøgning og tiltrædelse
Stillingerne er med fastansættelse den 1. august 2026 eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er tirsdag den 12. maj 2026. Der afholdes løbende samtaler. Der indhentes referencer for ønskede medarbejdere.
Eksamensbevis bedes vedlægges.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk