Pædagog søges til Børnehuset Paletten – vil du være en nærværende voksen i børns hverdag?
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og ønskes besat snarest muligt. Som ansat i Børnehuset Paletten er du en del af hele huset med særlig tilknytning til én afdeling. Skriv gerne, om du helst ser dig selv i vuggestue eller børnehave – og hvad du særligt kan byde ind med.
I Børnehuset Paletten søger vi en pædagog, der ved, hvor stor betydning nærværende voksne har for børns trivsel, udvikling og trygge fællesskaber.
Hos os bliver du en del af et børnehus med hjertevarme børn og engagerede voksne, hvor ro, omsorg og trygge relationer er en vigtig del af hverdagen.
Vores pædagogiske tilgang bygger på tryg tilknytning, leg, børneperspektiv og relationer i børnehøjde. Vi bruger ICDP som fælles redskab og er inspireret af Tea Thyrre Sørensens tilknytningsbaserede og neuropsykologisk relationelle pædagogik, hvor fokus er på tryghedsskabende samspil, selvregulering, leg og nærværende voksne.
Vi leder efter dig, der møder børn med ro, varme og oprigtig interesse – og som kan skabe en hverdag, hvor børn tør være nysgerrige, prøve sig frem og finde deres plads i fællesskabet.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der med faglighed, omsorg og nærvær kan skabe trygge læringsmiljøer, hvor børn føler sig set, mødt og anerkendt. Du har blik for både det enkelte barn og fællesskabet og ved, at trygge relationer er fundamentet for trivsel og udvikling.
Du kan lide at være tæt på børnene i leg, rutiner og overgange. Du arbejder struktureret, bidrager med idéer og kompetencer og ønsker at indgå i et tæt teamsamarbejde.
Vi tilbyder:
Et levende børnehus fyldt med nysgerrige og skønne børn, der har brug for voksne med varme hjerter, ro i kroppen og lyst til at være tæt på hverdagen.
En arbejdsplads med grin, faglige ambitioner og kolleger, der hjælper hinanden
Mulighed for at sætte dit præg på den pædagogiske hverdag og udvikle arbejdet med tryghed, tilknytning, leg og børnefællesskaber.
Faglig sparring tæt på hverdagen – med kolleger og ledelse, der er nysgerrige på børnenes perspektiver og på vores fælles praksis.
Gode muligheder for at bruge dine kompetencer, bringe dine idéer i spil og indgå i et stærkt samarbejde med kolleger og forældre.
Vi har et særligt fokus på arbejdsmiljø. Det skaber vi sammen gennem tillid, åbenhed, humor, faglig sparring og fælles ansvar for både børnene og hinanden.
Hvis du får energi af nærvær, børneliv og faglige fællesskaber, vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Heidi Andersen på tlf. 72 59 66 96.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Sidste frist for ansøgning er den 14. august.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk