Pædagog til gruppeordningen i Egedal kommune
Vil du gøre en reel forskel for børn, der har brug for en ekstra hånd?
I Hyldeblomsten ønsker vi:
At skabe og være medskabende af, at bygge en rede hvor børnene kan vokse, gro og udvikle sig, sammen og hver for sig
Hyldeblomsten i Veksø søger en fagligt engageret og nærværende pædagog til vores gruppeordning for børn i alderen 2–6 år med særlige behov.
Stillingen er gerne en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt eller senest d. 1.11.2025. Skriv dit ønskede timetal.
Om os
Vi er et mangfoldigt dagtilbud med flere forskellige tilbud under samme tag og ledelse:
- Gruppeordningen – et tilbud til børn med neuroatypiske træk og behov for særlig støtte, herunder sproglige, sociale og nogle har desuden kognitive udfordringer
- Særligt dagtilbud under Barnets Lov – et tilbud for børn med mere vidtgående fysiske og psykiske udfordringer
- Indsatsteamet – indsatspædagoger der arbejder ude i børnehusene
Desuden samarbejder vi med en almen gruppe – en integreret børnehavegruppe, hvor fællesskab og læring går hånd i hånd, og hvor vi samarbejder tæt, og børn der kan være tættere på det almene miljø. Denne gruppe er en del af Mælkevejen.
Alle grupper arbejder tæt sammen – både fagligt og menneskeligt – for at skabe de bedste rammer for alle børn. Vi vægter tværfagligt samarbejde, tryghed, struktur og relationer højt.
Vi arbejder med pædagogiske tilgange som visuel støtte, low arousal og en anerkendende tilgang – altid med barnets perspektiv og udvikling i centrum. Vi læner os op ad teorien om, at disse børns hjerner er forudsigelige, og reagerer forskelligt, alt efter hvilken kontekst de er i. Desuden har vi et fokuseret blik på den sansemotoriske og sensoriske udvikling.
Vi er organiseret under PPR, og vi samarbejder tæt med logopæd., psykolog, samt ergo og fys. og vi har desuden en børneergoterapeut ansat i huset, både til træning i det særlige dagtilbud og som sparring til gruppeordningen. Naturligvis har vi et tæt partnerskab med vores forældre, også.
Om dig
Vi søger dig, som:
- Har erfaring med eller interesse for neurodiversitet og som tror på fællesskabets styrke
- Er rolig, tydelig og omsorgsfuld i din tilgang til børn
- Evner at arbejde struktureret og med visuelle støttesystemer
- Har gode samarbejdsevner og kommunikerer klart med kolleger og forældre
- Ser det enkelte barns ressourcer og skaber meningsfulde relationer på tværs af gruppen
- Kan samarbejde med det almene miljø
- Tror på samskabelse og psykologisk tryghed
- Trives i en hverdag, hvor du både skal være fagligt reflekteret og praktisk handlekraftig
Vi tilbyder:
- En stærk kollegial kultur med høj faglighed og støtte i hverdagen
- Kompetenceløft som er i gang det næste år
- En hverdag, hvor der er plads til både det enkelte barn og det store fællesskab
Hvis du leder efter en vikar stilling hører vi også gerne fra dig.
Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer pr. uge – men vi er åbne for dialog om arbejdstid.
Vil du være med?
Send din ansøgning og CV via Egedal Kommunes rekrutteringssystem senest 25.9.2025 kl. 12.00.
Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning snarest.
Spørgsmål? Kontakt gerne:
Sommer Debes, daglig leder og leder af de samlede indsatser på dagtilbudsområdet på 24 96 27 65 eller Temaleder Christine Nielsen på 21 72 72 83
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk