Social og sundhedsassistent til socialpædagogisk botilbud i Egedal Kommune
Har du en passion for at arbejde med voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, og brænder du for at skabe tryghed og udvikling i deres hverdag? Så er det dig vi leder efter!
På Skelhøj, et socialpædagogisk botilbud i naturskønne omgivelser i Egedal kommune, søger vi en engageret social og sundhedsassistent til vores dedikerede team. Her får du mulighed for at arbejde i et stærkt fællesskab med fokus på faglighed, nysgerrighed og omsorg – alt sammen for at skabe det bedst mulige liv for vores beboere.
Skelhøj er et socialpædagogisk botilbud, hvor vi dedikerer os til at skabe et trygt og inkluderende miljø for voksne med varierende behov. Vi anerkender og respekterer individualiteten hos alle vores beboere og stræber efter at forstå deres unikke behov og evner.
Stillingsoplysninger:
Vi søger en dygtig pædagog eller social og sundhedsassistent til vores team 3. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men vi er lydhør for andre ønsker. I Team 3 bor der 7 beboere, 2 mænd og 5 kvinder, med forskellige støttebehov, som gør din arbejdsdag alsidig. Den ene dag arbejder du måske 1:1 og er ude af huset med beboeren og den næste dag er du i huset og varetager flere beboers individuelle støttebehov.
Vi tilbyder et inspirerende arbejdsfællesskab præget af åbenhed, nysgerrighed og en stærk faglig tilgang. Vi værdsætter og støtter hinanden i et positivt og anerkendende arbejdsfællesskab, hvor vi ser diversitet som en styrke.
Dine primære opgaver inkluderer:
- Sikre høj faglig standard i omsorg og støtte til beboerne.
- Facilitere beboernes indflydelse på deres eget liv.
- Yde socialpædagogisk støtte baseret på individuelle behov.
- Opbygge og opretholde en positiv relation til beboernes netværk.
Læs gerne mere om opgaverne i funktionsbeskrivelsen via dette link: https://egedalkommune.emply.com/api-v2/shared-files/0cf0c897-ac85-4ca6-b3a0-fd9c3e15334b/shared-access-keys/18aawtndda8bd4l0uyavldt7mqsfy3dvebx6o0apm3u6zqo1703o1wexqexjazti
Vores pædagogiske tilgang: Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang med særlig opmærkomhed på low arousal-principper. Vores fokus er at skabe forudsigelighed, struktur og genkendelighed for at fremme ro og tryghed. Vi tager udgangspunkt i beboernes individuelle funktionsniveaus, de inddrages i de daglige gøremål med fokus på mestring og aktiv deltagelse i eget liv, for herigennem at vedligeholde og udvikle deres kompetencer. Vi integrerer også bevidst fysiske rammer, dialog og tværfagligt samarbejde for at understøtte beboernes udvikling. Vi modtager supervision og tværfaglig sparring for at optimere og udvikle vores praksis i fællesskabet.
På Skelhøj er vi i gang med en spændende udviklingsproces, hvor vi i 2025/2026 har planlagt et uddannelsesforløb i psykosocial rehabilitering og recovery, så vi sammen dygtiggør os og skabet et stærkt fagligt arbejdsfællesskab.
Vi er også stolte over, at vi i 2024 var med i opløbet om Socialpædagogernes pris – se her
https://sl.dk/fag-og-viden/arkiv/2024/11/og-de-nominerede-til-socialpaedagogernes-pris-er/
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion til kerneopgaven.
- Varierede arbejdsopgaver.
- Nærværende ledelse.
- Et team med høj faglighed og fokus på psykologisk tryghed.
- Engagerede kollegaer, der ser mangfoldighed som en styrke.
- 7 skønne beboere.
- Oplevelser med beboerne på tværs af Skehøjs 4 team samt deltagelse i musikarrangementer, Royal run og meget andet godt.
- Naturskønt område.
- Gode parkeringsmuligheder.
- 5 min. fra Veksø station.
Som vores nye kollega er du:
- Positiv og med en nysgerrig tilgang til brugergruppen.
- Brænder for det sundhedsfaglig og pædagogisk arbejde, uanset dit erfaringsniveau.
- Rummelig, fleksibel og med et godt overblik.
- Villig til forskelligartede opgaver, herunder personlig pleje.
- Indstillet på at deltage i beboerferier.
- Kørekort (ikke et krav men et ønske).
Arbejdstid:
Mellem kl. 7-22 med forventede dag/aftenvagter samt hver anden weekend. Der vil eventuelt være mulighed for enkelte lange vagter.
Ansøgning:
Hvis ovenstående beskrivelse matcher dine kompetencer og interesser, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Løn- og ansættelsesvilkår:
I overensstemmelse med gældende overenskomst og principper for Ny Løn. Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i team 3.
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Tina Hansen på mail: tina.m.hansen@egekom.dk eller på telefon 7259 7925 for at høre nærmere om stillingen.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk