Social og sundhedshjælper til aftenvagt
Udekørende social og sundhedshjælper til aftenvagt
Vil du være med til at gøre en forskel for borgerne i Egedal Kommune?
Egedalgruppen vokser, og vi søger en social- og sundhedshjælper til vores aftenvagt.
Om aftenen bliver du en del af et engageret team på 8-9 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe tryghed, værdighed og livskvalitet for omkring 250 borgere. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper mellem SSH'er, SSA'er og sygeplejersker, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Vi arbejder efter principperne i den nye ældrelov med fokus på helhedspleje, selvbestemmelse og værdighed. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og ressourcer, så vi sammen skaber en meningsfuld hverdag og de bedst mulige borgerforløb.
Vi tilbyder
- Grundig introduktion og oplæring tilpasset dine kompetencer
- Personlig mentor i din opstartsperiode
- Mulighed for faglig udvikling og kurser
- iPad til dokumentation i CURA og kørelister
- Gode kolleger med plads til humor
Vi søger dig, der
- Er ansvarlig og mødestabil
- Trives med selvstændigt arbejde
- Kan skabe gode relationer til borgere og kolleger
- Vil bidrager positivt til fællesskabet og den gode vagt
- Er uddannet social og sundhedshjælper
Vi søger dig som enten er nyuddannet eller erfaren, som ønsker en fantastisk arbejdsplads.
Praktiske oplysninger
- 28 timer ugentligt (mulighed for flere timer efter aftale)
- Arbejdstid ligger mellem kl. 15.00-23.30
- Fast rul 5/2
- Du køre ud fra Damgårdsparken 7B, Stenløse
Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os, inden du søger, er du velkommen til at kontakte:
Ditte Praud
Leder af Hjemme- og Sygeplejen
Tlf. 21 45 27 28
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, dog er fristen 11.oktober 2026.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk