Stilling som ydelsessagsbehandler i Jobcenter & Ydelse
Vi søger en ydelsessagsbehandler på fuld tid i Jobcenter & Ydelse i Egedal kommune.
Hovedopgaven er at sikre lovmedholdelig og rettidig udbetaling af ydelserne, sygedagpenge, fleksløntilskud og ledighedsydelse.
Vi tilbyder:
- Den nødvendige oplæring og sparring på opgaverne
- Et spændende og varieret job med stor selvstændighed i arbejdet
- 37 timers ansættelse med flekstidsordning
- Ansættelse i en velfungerende afdeling, som fungerer godt både i samarbejdet og socialt
- Frugtordning, kantine og adgang til motionsfaciliteter i Sundhedscenteret
- Et Rådhus beliggende lige ved Egedal Station, ca. 35 min. Med S-tog fra Københavns Hovedbanegård
- Arbejdspladsen er røgfri
Hvem er vi?
Vi er 4 medarbejdere der beskæftiger sig med udbetaling af sygedagpenge, fleksløntilskud og ledighedsydelse og søger nu den 5. medarbejder til området. Udover dette ydelsesområde er der yderligere 5 medarbejdere i Ydelsesafdelingen og 16 medarbejdere i alt i Ydelseafdelingen. Der er tilknyttet en fagkoordinator til området.
Du kommer til at arbejde med:
- Beregning og udbetaling af sygedagpenge, fleksløntilskud og ledighedsydelse
- Behandling af ansøgning om § 56/58a
- Telefonbetjening
- Besvarelse af mails og post
- Tilbagebetalinger
- Klagesagsbehandling
- Samarbejde med jobkonsulenter
Hvem er du?
- Du har en relevant uddannelse, fx kontoruddannelse eller kommunomuddannelse.
- Har gerne erfaring på et eller flere af områderne
- Har flair for IT og gerne erfaring med systemerne KY og KSD
- Har erfaring med at læse lovgivning
- Har gode samarbejdsevner
- Er struktureret og god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
Lyder det som noget for dig?
Indsend din ansøgning senest den 24. april 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 29. april 2025 på Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter reglerne om ”Ny løn”.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Afdelingsleder Hanne Kock på tlf. 72596885 eller sagsbehandler Sofia Kristiansen tlf. 21449235.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk